1. del. Foreningens historie

Baggrunden for Silkeborg Højskoleforening

Det har været en inspirerende opgave at finde baggrunden for dannelsen af Silkeborg Højskoleforening. Den skal ikke blot opsøges i det åndelige liv i Silkeborg by, men skal også findes i kræfter fra omegnen, der var stærkt medvirkende. I Sejling-Sinding var personer som Jeppe Johansen, gårdejer i Sinding, og hans svigersøn Andreas Ravn, der også havde ejendom i Sinding, grebet af den gudelige vækkelse, og de kom til at betyde meget i sognet og på egnen (i aften sidder et af Ravns tipoldebørn imellem os. Det er forfatteren Bent Rasmussen). Men først med præsten Frederik Ditlev Møller (1814-1892, præst i Sejling-Sinding 1855-74) og hans hustru Jutta Bojsen Møller (1837-1927) kom den grundtvigske vækkelse til Sejling-Sinding. Pastor Møller samlede mange til sine gudstjenester, også mennesker langvejs fra, så kirkerne var gerne fyldte. Møller var ikke den store taler, men jævn og tilforladelig i sin forkyndelse med sin indlevethed i det dansk-folkelige og med bundethed til evangeliet, som han forkyndte ud fra Grundtvigs kirkelige anskuelse. Han havde stor hjælp af sin kone Jutta, som bl.a. holdt åbent hus med kaffe og samtaler efter gudstjenesterne.
Næsten samtidig med Fr. Ditlev Møllers ankomst til Sejling kom Jens Christian Hostrup (1814-1892, præst i Silkeborg 1855-63) til Silkeborg som den første præst, der boede i byen, der ellers kirkeligt blev ved at høre sammen med Linå sogn (stedet, hvor Silkeborg blev anlagt, blev officielt kaldt Linå Vesterhede). Hostrup og Møller var blevet ordineret sammen, og de var fælles i tro og syn og fik et meget nært samarbejde. Møller i Sejling rejste ikke meget omkring som taler, men han fik mange fremmede talere til Sejling, først og fremmest fru Juttas fader Frits Engelhardt Bojsen (1808-82) - en betydelig prædikant og taler kendt over hele landet, også fordi han udgav det folkelige skrift "Budstikken" ("Budstikke–Bojsen"). Bojsen hørte til kredsen omkring Grundtvig og Jacob Kr. Lindberg. Hostrup og Møller i Sejling gik sammen om at arrangere møder med talere udefra, bl.a. Vilh. Birkedal, H. Svenstrup og P. Lassen Skræppenborg.

Det grundtvigske vennelag

Så sker det: Her i Silkeborg blev der dannet et grundtvigsk vennelag, og det virkede også efter Hostrups bortrejse i 1863. Kredsen omkring Hostrup fik betydning for byens åndelige virke. Blandt dem kan nævnes Købmand C. Knap, der kom hertil og oprettede en købmandshandel, der handlede med meget forskelligt og blev efterhånden byens største og ansete forretning. Knap var kendt for stor dygtighed, sparsommelighed og ærlighed. Om ærligheden kan fortælles: En mand ville en dag sælge ham nogle vildtskind og forlangte en pris. Knap tog skindene og hentede penge - dvs. dobbelt så mange, som manden havde forlangt. "Nej", sagde manden , "det er alt for meget." Hvortil Knap svarede: "Så meget er skindene værd." Knap blev en rig mand og var samtidig gavmild, både når det gjaldt mennesker, der var i trang, og når det drejede sig om åndeligt arbejde, der skulle støttes. Det fik også Højskoleforeningen eller "Højskolehjemmet" glæde af.

Andre af Hostrups venner var malermester C. P. Hansen (flyttet hertil fra Ebeltoft) og ølbrygger Rs. Pedersen, hvis søn J. C. Hostrup-Pedersen havde forretning her i byen i mange år. Da Hostrup rejste fra byen i 1863, fortsatte vennerne sammenholdet og da hans efterfølger som præst R. Panduro ikke kunne erstatte Hostrup, løste mange sognebånd til "gamle" pastor Møller i Sejling. Det fortsatte i nogen grad, da "store" Fr. Benedict Møller 1874-83 afløste "gamle Møller" i Sejling, et udadvendt menneske med megen aktivitet som foredragsholder. Derefter fulgte "bette" Jens Peter Møller som præst 1883-94. Panduros afløser som præst i Silkeborg blev pastor Wiberg, med hvem de grundtvigske fik et godt samarbejde.

I Them havde tidligere været en grundtvigsk kapellan Jørgen Teilmannn, der senere blev efterspurgt valgmenighedspræst i Bering. Derefter kom den også grundtvigske pastor Tesch. Også en del skolefolk var med i den grundtvigske bevægelse, bl.a. skolebestyrer Johansen i Silkeborg, lærer Hansen i Sinding, lærer Larsen fra Balle, og glemmes må heller ikke godsejer Rasmus Laursen fra Them. Det er baggrunden for Højskoleforeningen.

Oprettelsen af et højskolehjem

I foråret 1884 holdes der 3. marts i håndværkerforeningens sal et møde angående oprettelsen af et højskolehjem i Silkeborg som "et samlingssted for egnens mænd og kvinder, der samles om højskoletanken. Trangen til et samlingssted findes hos alle dem, der har det bedste af alt til fælles." Man ønskede, at "højskolehjemmet måtte blive dannet og have held til at styrke samfundsfølelsen." Der henvistes til, at man havde højskolehjem i København (men det var for store forhold at tage som forbillede) og i Skive, men der fandt man forholdene for små. Så var der Århus, Odense og Kolding, og det i Kolding valgte man som nærmeste forbillede. Jeg har bemærket, at Odense højskolehjem havde "den mærkværdighed, at det blev styret af en kvinde, der bl.a. havde været på Askov Højskole." På mødet 3. marts 1884 var pastor Wiberg ordstyrer. Mange var mødt, og der kom en hel del spørgsmål frem, som man ønskede klarhed over. Skolebestyrer Johansen ville vide, hvordan hjemmet skulle indrettes; han var bange for, at man kunne lægge det for stort an. Det forstod pastor Tesch i Them ikke. Det gjaldt dog først og fremmest om, at man fik begyndt godt, og det var slet ikke sikkert, at det betød, at man skulle begynde i det små. Det brændende spørgsmål var naturlig¬vis, hvordan man skulle klare det økonomisk. Optimisme og betænkelighed bølgede mellem hinan¬den. Skulle man bygge selv eller finde lejede lokaler? Der blev nedsat et udvalg til at arbejde med sagen. På et nyt møde den 22. april redegjorde købmand Knap for arbejdet. Resultatet blev, at man lejede lokaler hos brygger R. Petersen i Nygade. Det blev så begyndelsen til "Højskolehjemmet". Der havde meldt sig knap 100 medlemmer, og man mente, at når man nåede frem til efteråret, hvor der skulle holdes stiftende generalforsamling, ville der nok være 250 medlemmer. Det viste sig dog, at da man holdt generalforsamlingen den 13. oktober 1884, var der kun 108. Men der ville komme flere! sagde man, og det holdt også stik. På generalforsamlingen blev vedtaget love og valgt en bestyrelse med malermester C. P. Hansen som formand og købmand Knap som kasserer. Den 30. december 1884 tog man så de lejede lokaler i brug. Det drejede sig om 1. sal og 4-5 værelser i stueetagen og 3 værelser på loftet. Der blev holdt en højtidelig åbning, hvor pastor Viberg holdt indvielsestalen og højskoleforstander Baagøe fra Thestrup (efter at have bekendt troen og bedt fadervor) talte om gilderne i gamle dage (ville ikke refereres).

Foreningen "Silkeborg Højskolehjem"

Højskolehjemmet begyndte den egentlige virksomhed i 1885 med en vældig foretagsomhed som vor bys første kulturelle forening. Man havde nu 30. december 1884 ca. 250 medlemmer, og dette tal voksede, så det i løbet af nogle år og en tid fremefter var oppe på ca. 800 i en by med ca. 7000 indb. I de gamle medlemslister finder man så at sige alle de kendte navne fra Silkeborgs historie på den tid, og mange af dem blev naturligvis også medlemmer af Højskolehjemmets bestyrelse. Når navnet var "Silkeborg Højskolehjem", skyldes det ikke blot, at sådan var navnene dengang, men foreningen var virkelig som et åndeligt hjem for mange.

Foreningen havde ikke blot betydning for Silkeborg by. Mænd fra omegnen havde som nævnt været med til at oprette den, og bestyrelsen havde de første mange år repræsentanter derfra. Så vidt man kan se, bestod bestyrelsen i lang tid af 8 medlemmer fra byen og 3 fra landet. Og så var det for øvrigt sådan, at man ikke uden videre kunne indmelde sig i foreningen. Man blev optaget i den. Lovene sagde, at "indmeldelse af nye medlemmer sker ved et bestyrelsesmedlem, der forelægger indmeldelsen for bestyrelsen, som ved simpel stemmeflerhed afgør, om vedkommende kan optages som medlem. Finder optagelse sted, modtager det nye medlem medlemskort og et eksemplar af foreningens love." Omkring århundredskiftet var medlemskontingentet for en familie med børn under 18 år 6 kr. årligt, familiens børn over 18 år 2 kr. pr. stk., enkeltmedlemmer 4 kr. årligt, unge under uddannelse 3 kr. årligt, tjenestepiger 1 kr. årligt, udenbys medlemmer enkelte 1 kr. familie 2 kr. - altså meget varieret. Endnu i 1934 var kontingentet 4 kr. og i 1950 familie 5 kr., enkelt 3,50 kr., unge 2 kr. Først i 2002 bliver enkeltmedlemmernes kontingent det halve af et familiemedlems.

Der holdtes naturligvis foredrags- og oplæsningsaftener, og det var mange. I vinterhalvåret var det almindeligt, at man samledes til sådanne aftener en gang om ugen, og tilslutningen til møderne var stor. Talerne var dels lokale mænd, for det var ikke almindeligt, at kvinder tog ud at tale dengang, og dels kendte folk længere borte fra. Hvad man særlig bemærker, er foredragsrækker med historiske foredrag.

Men der kom hurtigt også andre aktiviteter. Til at lede hjemmet havde man ansat en bestyrerinde, som stod for alt det praktiske. Hjemmet var også en slags klub, hvor medlemmerne mødtes i det daglige og drøftede tidens spørgsmål bl.a. i den restaurant, der var indrettet. Og der blev holdt særlige møder for de unge, herom senere. Det viste sig ret hurtigt, at lokalerne i Nygade blev for små. og man drøftede ivrigt, hvad man skulle gøre. Leje sig ind et andet sted eller bygge? Det sidste blev resultatet. Foreningen havde jo mange medlemmer, så man sprang ud i det, fik forbindelse med en arkitekt Andersen i København og forelagde sagen for kredit- og hypotekforeningen. Men tilbudene rakte ikke til hele finansieringen, så man måtte optage private lån - bl.a. modtog man et tilbud fra lærer Andersen i Sinding på 12-1300 kr. mod 3. pant i ejendommen, så man kunne indfri den kassegæld, man havde. Desuden havde man i forbindelse med ejendommen i Nygade nogle aktier - de gik videre under de nye forhold. Den sidste aktie blev udtrukket i 1917. Rejsegildet på det nye Højskolehjem holdtes i marts 1899 med fællesspisning. Først havde man henvendt sig til restauratør Jakobsen "Lunden", men han ville have 2 kr. pr. kuvert. Det var for dyrt, så i stedet blev gildet holdt i Håndværkerforeningen, hvor man hos restauratør Madsen for 1,65 kr. pr. kuvert fik flæskesteg med rødkål og fedekalvesteg samt ostepind med tilbehør øl og snaps, derefter kaffe med cognac og 1 cigar.

Selve indvielsen af det nye hus på Hostrupsgade fandt sted den 3. juni 1899, også med fællesspisning (nu til 2 kr. pr. kuvert). Da havde man så gode forhold, at foreningens virksomhed blomstrede. Der var hotel og restauration, der var en god sal, som senere blev udvidet, og der var på 1. sal lokaler, som blev anvendt til læsestue og bibliotek. Dér holdtes nu de ugentlige sammenkomster med foredrag eller oplæsning, dér holdtes gammelmandsbal, undertiden med spisning, der var møder for unge og om torsdagen særlige møder for tjenestepiger i byen. Foreningen holdt også koncerter, undertiden var salen for lille, og man tyede da til Håndværkerforeningens store sal (koncerterne dér var vist i regelen offentlige). Man havde sammenkomster med spisning og dans. Og ofte underholdt foreningens sangkor. 

Sangkoret

SangkoretSangkoret blev stiftet allerede i januar 1886 på foranledning af foreningens første formand C. P. Hansen. Koret havde i årenes løb flere dygtige dirigenter og underholdt ved mange lejligheder. Desuden gav det regulære koncerter i byen og oplandet. Den første dirigent var musikdirektør senere kammerassessor Mogensen (1886-97). Han ville ikke have honorar, han sagde selv, at han havde sine bedste timer i sangkoret. Af senere dirigenter kan nævnes musiklærerne Thyrre og Thomsen, og i 1913 overtog den kendte Aage Emborg hvervet. Af gamle programmer kan man se, at der i hans tid (frem til 1928) opførtes fine koncerter med såvel korsang som instrumentalmusik. Emborg høstede meget bifald. Han komponerede også selv musikværker og melodier til mange sange. Der var fast en årlig forårskoncert, og koret var også med, når foreningen holdt sine årlige udflugter med musik, medbragt mad, kaffe og dans. En tradition var, at koret pinsemorgen sejlede til Himmelbjerget, hvorfra man spadserede til Gl. Rye og sang (så vidt det kan ses i kirken). Senere på dagen kørte bønderne i Ry sangerne til stationsbyen som vederlag for koncerten. Som et kuriosum kan nævnes, at man i 1915 gav en festlig fastelavnskoncert, hvor en del af korets medlemmer gav koncert på horn, og hvor snedkermester Glavind Christensen var solist på en kæmpestor harpe af træ med strenge af sejlgarn. Men i øvrigt medvirkede koret ved mange af foreningens almindelige arrangementer, og man sluttede ofte med en svingom. 

Desværre kom koret ind i en nedgangstid. Midt i 1920´erne kneb det med tenorer, og da Aage Emborg ikke ønskede at fortsætte som dirigent for et ufuldstændigt kor, ophørte det i oktober 1928, og alle korets noder og sangtexter blev givet til Silkeborg Bibliotek. Det drejer sig om mange kasser fulde. Selv om sangkoret ophørte, blev man i mange år ved med at holde sommerudflugter med medbragt mad, ofte sluttede man med dans.

Af andre af foreningens arrangementer skal nævnes de underholdningsaftener, som i mange år blev holdt i vintertiden for de unge. Det var aftener med sanglege, folkedans og oplæsning, og de samlede i regelen 75-100, men det skete, at der var op til 200, men så kneb det med plads i salen. Igennem en lang årrække var det fru Karen Emborg og den senere skoleforstander på Th. Langs Skole J. C. Ravn, der stod for disse aftener.

Hvor stor betydning Højskolehjemmet har haft i byen, og hvor megen vægt, man lagde på at være førende på det kulturelle område, får man indtryk af gennem de aktiviteter, der foregik omkring århundredskiftet. 

Folkebogsamlingen

FolkebogsamlingenDer var i Silkeborg et stærkt røre og et ønske om at få oprettet en "folkebogsamling" og i forbindelse hermed en læseforening med et læseværelse. Der var jo ikke noget bibliotek på den tid. Det kom først senere. Her viser vor forening sig at være vågen. Man mener, at hvis noget sådant oprettes uden for Højskolehjemmet, kan det medføre en ikke ringe fare for foreningen. Og i efteråret beslutter bestyrelsen sig til straks at tage sagen i sin hånd, idet man "går ud fra, at Højskolehjemmet så vidt muligt skal søge at blive midtpunktet for de åndelige interesser i byen, der kan tilfredsstilles både gennem foredrag og læsning m.m., og den mener, at det i længden vil støtte hele foreningens autoritet og betydning, at den tager en sådan opgave op." Og midt i året 1900 indretter man et bibliotek, hvortil der anskaffes en god samling håndbøger og leksika, anden litteratur, dagblade og ugeblade, og i karnapværelset indrettes læsestue. Med den får man det problem, at de, der sidder der, ofte ikke kan lade være med at snakke sammen, så der opstår et behov for også at have en samtalestue. Læseforeningen anskaffer den nyeste litteratur, som cirkulerer blandt foreningens medlemmer og derefter indgår i biblioteket - eller bliver solgt til medlemmerne. 

At foreningen var godt forsynet med aktuelt stof, får man indtryk af ved at se, at der var fremlagt følgende blade (1901): Politiken, Nationaltidende, Kr. Dagblad, Socialdemokraten, Rigsdagstidende, Illustreret Tidende samt hver 8. dag: Højskolebladet, Dansk Kirketidende, Annekset, Frit Vidnesbyrd og Klods Hans. Klods Hans giver problemer. Det forsvinder fra læsestuen, og man overvejer at udsætte en dusør til den, der kan afsløre den formastelige, som fjerner bladet o.a.

Til at dække udgifterne ved læseforeningen havde man et kontingent på 8 kr. om året for Højskolehjemmets medlemmer, ikke-medlemmer betalte 12 kr., og unge fik rabat. Det skal nævnes, at røret i byen omkring bogudlån og læseforening på initiativ af pastor Wiberg også førte til oprettelse af en folkebogsamling, der startede ½ års tid senere end højskoleforeningens, den fik tilskud fra kommunen (100 kr. årligt) og blev til det senere Silkeborg Bibliotek.

Fra Silkeborg Højskolehjem til Silkeborg Højskoleforening

Højskolehjemmet får ret hurtigt brug for mere plads, selv om forholdene i det nye hus er gode. Man udvider salen, og efter politiets forlangende må man også indrette staldplads, eftersom mange kommer kørende hertil fra omegnen. Foreningens lokaler holdes åbne hele dagen til kl. 11 aften. Men bestemmelserne er ret strenge; der er ikke uden videre adgang for alle. Til møder, koncerter, fester og bal o. lign. har medlemmerne kun ret til at medtage udenbys tilrejsende ikke-medlemmer.

Og så er det på tide at fortælle, at man på en generalforsamling i 1907 vedtog navneforandring fra "Silkeborg Højskolehjem" til "Silkeborg Højskoleforening", men aktiviteterne forblev de samme og gennemgående var tilslutningen til møderne god. I 1912 var der f. eks. til efterårsmødet ca. 600.

I 1913 fremkommer der fra folkebogsamlingen forslag om, at Højskoleforeningens bibliotek sammenlægges med folkebogsamlingen, som på p. g. a. et kommunalt tilskud er blevet det største, og ved sammenlægning kunne biblioteket blive så stort, at det nok kunne få statstilskud på 5-600 kr. årligt. Eftersom driften af biblioteket har været økonomisk belastende, går højskoleforeningen med til forslaget og overdrager sine bøger til folkebogsamlingen på visse betingelser.

Under krigen 1914-18 har foreningen visse vanskeligheder bl. a. med hotellets værtinde, og man forhandler om salg af ejendommen, men opgiver det, da man ikke kan blive enige om prisen. Den spanske syge medfører en stærk indskrænkning i alle foreningens aktiviteter: talere sender afbud, sammenkomster med dans afholdes ikke (dem har man ellers holdt mange af; det ses bl.a. af, at man vedtager at købe årligt 10 potter fernis til salens gulv!).

Fra succes til krise

Med medlemstallet er der ikke noget i vejen. I 1921 var der 702 medlemmer, deraf 324 mænd og 378 kvinder, 648 fra byen og 54 fra landet. Men i 1930´erne kommer krisen, læsestuen med tidsskrifter benyttes ikke så meget mere og bliver derfor nedlagt (1932). Endnu i 1931 var der 737 medlemmer, men krisen kradser: medlemmer søger om kontingentnedsættelse. En inkassator ansættes (65 ansøgere) og honoreres med 5% af kontingent, 2 kr. pr. mødeaften, 3 kr. pr. ungdomsmøde, 5 kr. pr. festaften og 50 øre for hvert nyt medlem. Samtidig halveres kassererens honorar fra 200 til 100 kr. pr. år. Vanskelighederne med hotellet fortsætter, og i 1933 solgte man ejendommen til hotelejer Mortensen, "Hotel Himmelbjerget". I højskoleforeningen følte man det vemodigt, men samtidig havde man en vis tryghedsfølelse ved at være uden den store gæld, som ejendommen var behæftet med (97.000 kr.). Overskuddet ved salget blev stort set en obligation på 7300 kr., der henstod til 1943 mod 5% rente p. a. Et planlagt 50 års jubilæumsskrift spares i 1934. endnu holdes årlige julefester og dette år holdtes 16 foredrag/oplæsninger, 2 musikaftener, en børnefest og 4 baller. 1936 udgår efterårsmødet. 1937 udtræder Silkeborg Seminariums forstander Herluf Jensen af bestyrelsen. En Poul Reumert oplæsning afholdes i teatersalen 14.1.1938, pris 4 kr. på gulvet og 3 kr. på balkonen. Medlemstallet går støt ned og er omkring 200 efter 2. verdenskrig.

Under krigen 1940-45 måtte man dog holde sammenkomster andre steder, da hotellet var beslaglagt af tyskerne. I krigens år var det på grund af de usikre trafikforhold vanskeligt at få talere langvejs fra, så mødeaktiviteten måtte indskrænkes. Da krigen var forbi, gik det atter fremad. Og det skal her nævnes, at den forbindelse, som foreningen fra gammel tid havde haft med Silkeborg Seminarium, fortsattes, så der fra seminariet stadig kom både lærere og ofte mange elever. Der blev årligt holdt en halv snes møder, og tilslutningen var god.

Højskolehjemmets bygning blev siden til "Grand Hotel", der måtte lukke i 1967 og blev solgt til Th. Langs Skoler. Højskoleforeningen holdt i året 1967-68 sine møder i "Den Folkelige Forsamlingsbygning", da huset blev ombygget til Th. Langs pigekostskole 1968-76. "Galleri Moderne" købte ejendommen i 1976, da kostskolen blev nedlagt. Foreningen holdt fortsat sine møder i salen, indtil den i 1976-90 flyttede til medborgerhuset på Skoletorvet.

Efter krigen afholdtes 11-12 møder pr. år, "ret dårligt besøgte, så foreningen er hensygnende og savner unge" læses der i protokollen. Endnu lønnedes en pedel med 7% af kontingentet, 5 kr. pr. møde og 15 kr. pr. bal. Eftersom foreningen ikke mere havde særlige aftener for de unge, går man sidst i 1940´erne i samarbejde med sognepræst C. A. Grøn og får oprettet en ungdomsforening "Silkeborg Ungdomsforening" (under D.d. K.). Med til at støtte dette arbejde var også nogle fra den nedlagte valgmenighed, som repræsenterede "Valgmenighedsfonden" med økonomiske bidrag. Det samme var tilfældet i samarbejdet omkring "Adventsmøderne", der holdtes som 2-dages sammenkomster i week-enden ved 1. søndag i advent med to foredrag, et kristeligt og et folkeligt lørdag aften, og gudstjeneste søndag formiddag. Det var festlige arrangementer, som fortsattes i mange år, men indskrænkedes efterhånden til et almindeligt "adventsmøde".

Samarbejdet med Folkeuniversitetet

Det blev til stor betydning for foreningen, at den engang i 1950´erne fik forbindelse med Folkeuniversitetet, og derigennem til en særdeles rimelig honorarbetaling kunne få kendte kvinder og mænd som foredragsholdere. Gunnar Johnsens kollegiekammerat, den senere professor i Århus Halfdan Siiger, fortalte om sin deltagelse i H. Haslund Christensens 3. centralasiatiske ekspedition, og blev årsag til medlemskabet i folkeuniversitetsforeningen. Han skulle have et stort honorar, men fortalte, at et samarbejde med folkeuniversitetet ville have gjort det billigere. Derefter tilmeldtes foreningen til folkeuniversitetet, hvilket satte honoraret til talere (akademikere) ned til en fjerdedel. Det havde vi megen glæde af i mange år, indtil folkeuniversitetsudvalget indførte den ordning, at de lokale fore¬ninger ikke kunne bestemme, hvem der skulle være talere ved møderne, men kun emnerne. Og for højskoleforeningen gjaldt det jo netop om at få bestemte personer til at komme (og ikke ukendte akademikere, selv om emnet kunne være godt nok). Senere vendte folkeuniversitetet heldigvis tilbage til den oprindelige ordning. I 1950´erne, da Silkeborg endnu ikke havde fået genopbygget teatersalen, der blev ødelagt ved Schalburgtage under krigen, arrangeredes teaterture til Århus Teater med god tilslutning. Men med undtagelse af enkelte koncerter var det ellers foredrags- og oplæsningsmøder, der var det egentlige. Da der i 1954 kun var få unge til nytårsballet, enedes man om at afskaffe det. Silkeborg Seminarium havde fået elevforening, som holdt egne fester. 2. februar 1960 fejredes foreningens 75 års jubilæum med foredrag af professor Hal Koch og oplæsning af ægteparret Demuth fra Aabenraa, hvorefter der var et fornøjeligt kaffebord. Traditioner 1960´erne blev for mange foreninger vanskelige år. Fjernsynet var rykket ind i hjemmene, så folk kunne i deres stuer blive underholdt og orienteret om alverdens emner, så en del foreninger gik simpelthen ned. Vi var enige om i højskoleforeningen at holde en god standard, så vi klarede disse år, ofte endda med fin tilslutning, visse møder med over 100 tilhørere. Og når seminarielektor Troelsen oplæste eller snarere opførte et skuespil, var salen altid stuvende fuld. Troelsen kom så vidt muligt en gang om året og "underholdt med sin fremragende oplæsning", står der, men Troelsen fortalte og var alle rollerne i de stykker, han fortalte. En anden, der kom regelmæssigt, var bankfuldmægtig Vagn Bjørnholt, som viste film fra sine mange rejser rundt i verden, også han trak mange til møderne. Men naturligvis var mødedeltagernes antal svingende, men dog sjældent under 50. Da Johnsen i 1957 fik undervisningstimer i kristendom på Silkeborg Seminarium medførte det, at en del lærerstuderende meldte sig ind foreningen; de var trofaste til at møde op, og de valgte også deres eget medlem til bestyrelsen (den senere formand K. K. Jensen, siden skoleinspektør i Ringe). En anden støtte fra seminariet var musiklærerne Einar Ege Møller, Erling Mouritsen, Poul Holm og Jens Ejsing; det var igennem mange år en tradition, at de gav koncert ved nytårsmødet, hvor Johnsen viste lysbilleder fra ferierejser til det sydlige Europa. 1970-71 var formuen næsten slidt op, der var 2153 kr. i kassen, men selv om medlemstallet nåede bunden i 1978-79 med ca. 80, så bedredes både medlemstal og økonomi hen mod 100 års jubilæet, der afholdte i september 1985 med et festligt kaffebord og festtale af foreningens tidligere formand pastor Gunner Johnsen, der havde ledet foreningen 1951-77. Siden 1970 har der hvert år været afholdt 9 møder. De sidste 25 års historie Silkeborg Højskoleforenings møder har siden 1990 været afholdt i "Lunden"s nyrenoverede lokaler. Medlemstallet har ligget omkring 150 i perioden 1980-99 og formuen steg til ca. 45.000 kr. Derefter har der været jævnt faldende medlemstal til omkring 70, mens økonomien ved forudseenhed stadig bedredes til en formue på ca. 78.000 kr.

Silkeborg Højskoleforenings møder er i konkurrence med alle de andre kulturelle tilbud i byen, hvor især aftenskolernes foredragsrækker, møderne i sognehusene, kirkehøjskolens foredragsrækker og Jysk Teaterhuses arrangementer udbydes i et bredt udvalg. Foreningens samarbejde med Silkeborg Højskole i seks år 1990-95 om et årligt lørdag-søndags møde på skolen var et frisk og fornyende pust med god tilslutning. Men da ingen højskoleelever deltog i møderne det sidste år, var der ingen mening med samarbejdet mere, for ideen havde netop været, at højskoleforeningens medlemmer og højskolens elever skulle mødes til debat mellem en ældre og en yngre generation.

I slutningen af 1990érne var deltagelsen til foreningens møder særdeles god med 60-70 personer ved hvert møde, men ind i det nye årtusinde er foreningens medlemstal og mødernes deltagertal faldet støt, så foreningen er igen i en overlevelseskrise. Det store udbud af kulturelle og underholdende arrangementer både om dagen og om aftenen kan blive foreningens endeligt. Det er karakteristisk for mødedeltagelsen de seneste år, at der kommer relativt mange gæster til de mere specielle foredrag.

Foreningens seneste forsøg på fornyelse har været et samarbejde med Mariehøj menighedsråd om de af "Grundtvigs forum"s udmeldte samtaledage i 2006 og 2007 samt afholdelse af fælles møder i 2008, hvor mødeaftenerne har været sammenfaldende.

Foreningens kerne er nok stabil, men den ældes. Det er vanskeligt at få nye, yngre medlemmer. Siden 1987 har bestyrelsen været fuldtallig, selv om der må arbejdes derfor. Frivillige ulønnede foreningsopgaver som det at være aktiv bestyrelsesmedlem i Silkeborg Højskoleforening er der meget få, der melder sig til nu om dage.

2. del. Nogle historiske tråde render ved et tilfælde sammen.

Ved et tilfælde fik jeg en lille bog "Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord" skrevet af Astrid Hostrup, født Bojsen, og udgivet 1950, da hun var omkring 80 år. Hun fortæller levende om sin familie og dens virke i Danmark og Norge. Hvem er Astrid?

Hun er oldebarn af Peter Outzen Boisen (1762-1831), der efter uddannelse ved Kiel universitet med udmærkelse, blev sognepræst i Vesterborg på Lolland i 1787 og biskop for Lolland Falster stift 1805 og var en ivrig forkæmper for bondestandens frigørelse og oplysning. Med sin anden kone professordatteren Anna Nannestad fik de 5 drenge og 3 piger. En af sønnerne bliver Astrids næste generation.

Hun er barnebarn af Frits Engelhardt Boisen (1808-1882) og Eline Heramb (1803-?) fra Norge. Frits gik på latinskole i Nykøbing Falster, blev teolog i København, præst i Store Hed¬dinge, Skørpinge 1837-45, Vilstrup 1845-59 og Stege 1859-82). Han udgav tidsskriftet "Budstikken" og kaldtes altid for "Budstikke-Bojsen". De fik 8 børn, der alle markerede sig i højskolebevægelsen og politik.

Hun er datter af Lars Peter Boisen (1838-1922) og Ingeborg Crone (1841-?). Peter studerede matematik og naturvidenskaber og blev uddannet landmåler. Først lærer på Dronning Caroline Amalies asyl (Skole indviet af Grundtvig 1856). Så højskolelærer i Rødding en vinter. Derpå på Uldum Højskole. 108 bønder havde forsøgt at starte en højskole i Gedved, men det gik ikke. De hørte om en ung, dynamisk lærer i Uldum, og nogle repræsentanter rejste til Uldum og opfordrede Peter Bojsen til

1. at komme til Gedved og få gang i højskolen,
2. at sætte liv i Horsensegnens landbokredse og
3. at sætte liv i Horsensegnens venstrebevægelse.

Peter sagde ja og fik gang i højskolen i årene 1859-81, og allerede i 1862 etablerede han kun 24 år gammel Gedved seminarium, som han ledede til 1896. Han havde en flittig medhjælper i Martin Kristensen ved seminariet og især den nye energiske lærer Jens Byskov. På en rejse til Silkeborgegnen har han sikkert besøgt sin søster Jutta i Sinding-Sejling og måske også hilst på Hostrups. Han foretog nogle landmålinger og kom på tilbagevejen forbi Østbirk præstegård, hvor Ingeborg Crone var huslærer og en stor musikbegavelse. Det førte til ægteskab 2.9.1862, og de fik 10 børn, hvoraf Astrid (1870-195?) var den tredje. Ingeborg var en musisk begavelse, der satte sit præg på børneflokken, højskolen og seminariet og var med til at få gang i højskole for piger ved at holde møder for omegnen piger lørdage eftermiddage. Peter Bojsen var foruden at være en inspirerende leder af højskole og seminarium aktiv i mange retninger: 1866 er han en kort periode i rigsdagen, folketinget. 1876 begynder han udgivelse af Horsens Folkeblad med sin yngre bror Emil (1854-98), en kun 22 årig redaktør! Emil blev student i 1872 og landinspektør i 1876, men virket blev redaktørens. Han grundlægger Landbosparekassen for Horsens og Skanderborg. Etablerer præliminærkursus 1886. Han drev en gård knyttet til seminariet. 1887 etableres Danmarks og verdens første andelssvineslagteri i Horsens. Han fik bygget "Hotel Hejmdal" i Horsens for egnens landboere og stod i spidsen for dyrskuerne. I tiden 1894-1902 var han atter i rigsdagen, folketinget. 1912-22 medlem af landstinget. Bygger hus og flytter til Ry, vist nok i 1896. Astrid vokser op i dette levende og frodige miljø omkring Gedved seminarium. Hun bliver konfirmationsforberedt hos sin faster Nanna gift med N. J. Jensen, præst i Ebeltoft. Astrid hjælper på gården bl.a. med at malke. 1886 er hun "ung pige i huset" på Ryslinge præstegård hos pastor Karl Poulsen, hvis brorAlfred Poulsen var forstander på højskolen. Et stille år, skriver hun. 1886-88 læser med flere andre piger til præliminæreksamen. 1888 ferie i Norge hos faster Ida gift med Wollert Konow på "Tjerne". Om efteråret til sølvbryllup hos faster Mix og Herman Anker i Norge. Astrid og hendes 7 år ældre søster Herdis tager forinden en tur til Ry og Himmelbjerget og "lover troskab mod dansk natur". Astrid kommer ved et tilfælde i huset hos en veninde til Astrids mor Ingeborg, nemlig Anna Plockross på Lindevej i Frederiksberg, mens hun læser det forsømte – på grund af Norgesturen - til præliminæreksamen. Et kvarters gang derfra til Christian Winthersvej boede J. C. Hostrup gift med Elisabeth Hauch (datter af digteren Carsten Hauch) og deres fire børn Helge, Gerda, Aage og Dagny. De holdt åbent hus for de unge en gang om måneden. Helge førte an, og diskussionerne gik højt, mens Hostrup holdt sig i baggrunden. Helge og Aage var nogle af de første, der kørte på cykel rundt i landet, og de var seværdigheder, hvor de kom. Astrid fejrer sin 19 års fødselsdag hos fru Plockross med besøg af Hostrupperne, og hun falder i snak med Helge, "som ikke er så vigtig og utilnærmelig, som jeg havde troet." 1889 bliver hun gymnastiklærerinde i maj-juni hos faster Jutta, der havde startet Sorø Højskole godt et år før. Jutta besøgte samtidig sin veninde Elisabeth Hostrup og spurgte, om Helge ville overtage undervisningen i dansk og litteratur på skolen. Tilbuddet blev grebet med glæde. Højskolen var i lejede lokaler i Sorø. Men nu fik de den ide at købe en byggegrund af en højremand og bygge højskole dér. Højremanden sørgede for at besidde 6 alen jord rundt om grunden, så skolen ikke kunne udvides. Indvies 21.-27. okt. 1889 med J. C. Hostrup som hovedtaler. 60 elever i første sæson. Ved afskeden sagde Helge: "Vi mødes ved efterårsmødet." 3 dages efterårsmøde i Sorø. Helge "Har du tillid til mig?" Astrid "Ja". Men kysset strandede på Astrids blufærdighed. Faster Jutta stod i døren, da de kom fra den lille tur: "Er I blevet forlovede!" "Ja". Stor glæde i begge familier. Helge fortsatte på Sorø højskole, men fik tilbudt at blive redaktionssekretær Ringsted Folketidende med en løn på 100 kr., og det kunne vi gifte os på, mente han. Skriver et lille skuespil "En storm i et glas vand", der gør lidt grin med forholdene på en højskole. Astrid i huset på Tingstedholm. Helge har udsigt til at blive redaktør (født i Silkeborg 1862?), men vil hellere i højskolen, men hvor skulle pengene komme fra? Peter Bojsen kom til hjælp. Skulle de købe Særslev højskole på Fyn? "Den skal bygges i Ry, så er den i ry med det samme!" sagde Peter.. Peter havde kontakter alle vegne hen, her til en bonde Ole Jensen. Fastelavn 1892 besøges Ry af Helge, Astrid og Peter, og de fik både byggegrund og fri adgang til forsamlingshuset. Peter fik fat i en bygmester fra Skanderborg, og byggeriet kom straks i gang. Det kostede 9000 kr. og skulle stå klar d. 30.8.1892. Grundstenen blev lagt i april. Astrid havde en lyserød kjole på og fletninger ned ad ryggen, og det fik en jysk kone til med et suk at sige: "Ska det bån være højskolemor?" Astrid var lærerinde på Sorø den sommer, mens Helge var i redaktionen. Der var 150 elever. Juttas mand "gamle Møller" døde den sommer. På en auktion købte Peter Bojsen nogle smukke møbler, der sammen med klaver og andet bohave blev kørt på hestevogn fra Gedved til Ry med Jens Byskov (1867-1955) (lærer 1889, 1896 medforstander og 1903-34 ejer af Gedved seminarium og 1926-29 undervisningsminister). Bryllup 30.8.1892 i Tolstrup kirke og efter festen kørte Helge og Astrid i lukket vogn til Skanderborg, hvor de overnattede. Næste dag kom de til Ry, hvor håndværkerne havde haft travlt med at få trappen færdig til deres lejlighed. Der blev efterårsmøde på den ny Ry højskole den 15. september, hvor J. C. Hostrup talte og havde skrevet sangen "Den trænger ud til hvert et sted, den hårde strid herhjemme". I nabosognet var Bartholdy Møller præst, de søgte sognebånd der til. Bonden Ole Jensen og mange andre grundtvigske havde tilsluttet sig Bering valgmenighed med pastor Jørgen Teilmann, som Ole fik til at holde månedlige taler på højskolen. Astrid fortæller om sine hus- og køkkenhjælpere, som var hos dem i mange år, bl.a. en pige fra Vestbirk Højskole, hvor Grønvald Nielsen var forstander. Der blev udvekslet besøg mellem seminaristerne på Gedved seminarium og eleverne på Ry højskole til fælles fornøjelse. Peter Bojsen og Ingeborg byggede hus og bosatte sig i Ry i 1996, og Peter var altid rede med et foredrag på højskolen. Helge og Astrid var på højskolen en årrække og fik fem af deres 6 børn der.