Steffen Brandt og TV2 har i den grad sat deres præg på dansk sangskrivning de seneste 40 år. Med sin insisteren på, at vi ikke skal ”sjaske tilværelsen væk”, skaber Steffen Brandt i sin digtning et portræt af Livet med stort, og med både humor og bid prikker han samtidig hele tiden til vores egen selvtilstrækkelighed og danske identitet. I dette musikalske foredrag dykker vi ned i Steffen Brandts digtning og undersøger, hvordan han og TV2 har sat afgørende aftryk på den danske sangskrivning. Men også, hvordan de skriver sig ind i vores fælles sanghistorie med nedslag i de perioder og sange, der har haft betydning for udviklingen af vores fællessangstradition og vores forståelse af os selv som et syngende folk.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Hvor finder vi meningen med livet? Det er et ældgammelt og universelt spørgsmål, og svaret vil være forskelligt til forskellige tider og i forskellige kulturer. Hvad er et godt liv? Er det noget vi selv skaber? Eller er det skæbnebestemt? Skal vi stræbe efter individuel lykke eller bruge vores liv på at gøre godt for vores næste?
I skønlitteraturen kan vi finde bud på svar på disse eksistentielle spørgsmål. Udvalgte klassikere sætter tanker og følelser i gang og efterlader indtryk og aftryk i vores tid og kontekst samtidig med, at de giver os indsigt i den tid, de er skrevet.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Stig tager publikum med på en musikalsk rundrejse, hvor vi præsenteres for en perlerække af revyviser og monologer. På rejsen møder vi Oswald Helmuth, Arthur Jensen, Helge Kjærulff-Schmidt, Poul Reichardt, Kurt Ravn, Ebbe Rode og Ib Schønberg.
Stig trakterer tangenterne og byder ind til fællessang, anekdoter og lidt revy-quiz. Han er alene på scenen som vicevært, men får dog hjælp fra en stumtjener og en rumsterstang.
Herefter den årlige Generalforsamling: Dagsorden fremgår af vedtægterne.

Hannah Arendt (1906-1975), tysk politolog og filosof af jødisk afstamning regnes for en af det 20. århundredes største intellektuelle. Som en skarp, kritisk og ofte kontroversiel stemme i den offentlige debat, blev hun et ikon for en figur, hun ikke selv brød sig om.
Hun deltog engageret i sin tids store politiske og moralske spørgsmål om totalitarisme, ondskab og personligt ansvar. Hvorfor var hun selv så skeptisk over for det intellektuelle miljø?
Foredraget ser nærmere på nogle af hendes mest omdiskuterede tekster og de konflikter, de udløste, og hvad de kan fortælle os om hendes tænkning og hendes kritiske syn på de intellektuelles rolle.
Samtidig viser Arendts arbejde, hvad det vil sige at tænke, tale og dømme i offentligheden, og hvorfor den intellektuelle stadig spiller en vigtig rolle i dag.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Befolkningens tillid til demokratiet og til vore folkevalgte er under pres i disse år. I den forbindelse kan man overveje, hvad højskolernes rolle kan være. Hvordan styrker man interessen for demokrati og for et folkeligt engagement? Desuden kan man overveje, hvilke roller befolkningen har.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Hvordan kan en befolkning på 399.500 mennesker, 402.000 får, 65.000 heste og en hel del fisk opretholde en fuldt moderne stat med alle dens institutioner og karaktertræk? Mange kan huske, at islændingene for 18-20 år siden opkøbte markante virksomheder som Magasin du Nord, Illum, Hotel D’Angleterre, Sterling, Maersk Air, Scanvægt, FIH Erhvervsbank. Islandsk kontrollerede virksomheder havde i de gode tider mere end 80.000 ansatte uden for landets grænser.
I 2008 gik de næsten statsbankerot, og hver eneste islænding kom til at hæfte for en svimlende gæld. Derefter gik det igen fremad, men så kom først Corona, så krig i Europa og senest spørgsmålene om Arktis. Hvad sker der i Island i dag? Er de kommet på fode igen, økonomisk og mentalt? Kan vi lære noget af dem?
Foredraget ledsages af billeder fra det smukke og specielle land.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

De tyske kolonisters indvandring og integration i 1700- og 1800-tallet er en gribende historie. Omkring 1800 bredte den jyske hede sig over en stor del af Jylland. Allerede i 1700-tallet overvejer man at opdyrke den vidtstrakte hede. Danmark er blevet mindre med tabet af Skånelandene, og interessen for hedens opdyrkning stiger. Det kulminerer med den danske konges invitation til folk i det sydlige Tyskland; de skal blot tage til Danmark for at opdyrke heden. Det gør mange, og de bliver lovet guld og grønne skove, men intet er klart, da de ankommer. De bliver upopulære hos de lokale og får øgenavnet Kartoffeltyskerne.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

I 10 år har Donald Trump formået at være den centrale skikkelse i amerikansk politik, og siden hans indsættelse i januar 2025 har det stået klart, at det ikke var tom retorik, når han i valgkampen forinden talte om at nedbryde ”den administrative stat”. Hans blitzkrig mod både hjemlige politiske modstandere, medier, universiteter, domstole og føderale embedsmænd, såvel som hans kampe med allierede, militære angreb og handelskrige med det meste af verden, gjorde det i hans første år i embedet svært at se nogen vej tilbage mod mere normale politiske tilstande, så længe Trump er i Det Hvide Hus. Har det forandret sig? Har Forfatningens ”checks and balances” trods alt virket?
Status over, hvor det amerikanske demokrati og USA’s rolle i verden står, to år efter Trumps genindsættelse i præsidentembedet.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Silkeborgs lokalhistorie anskues fra en ny vinkel, fra kunstens vinkel. Hvornår, hvordan og hvorfor blev kunsten en del af Silkeborg og silkeborgensernes liv? Ved et righoldigt eksempelmateriale ønsker foredraget at illustrere kunstens allestedsnærværelse i historien.
Asger Jorn og fænomenet æstetik vil indgå som prisme i denne lokale kunsthistoriske odyssé.
Arr. i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Bliv medlem af Silkeborgs ældste kulturelle forening. Fra kun kr. 300,- pr. år.